Outdoor
A 7,5 timer — Outdoor
TilmeldOutdoor – oplev Bornholms natur helt tæt på
Outdoor og udeliv er for dig, der vil mærke naturen på egen krop og bruge den aktivt året rundt. På Bornholms Højskole kan du udfordre dig selv med kajak, klatring, MTB og basis-friluftsliv – uanset om du er begynder eller øvet. Du lærer teknik og sikkerhed, mens du udvikler selvtillid, handlekraft og samarbejdsevner.
I basis-friluftsliv prøver du praktiske færdigheder som kort og kompas, knob og knuder, shelterbygning, lejropbygning og mad på tur. Du tager på vandreture og overnatningsture, oplever skov, klipper og åbne vidder, og lærer at færdes trygt og respektfuldt i naturen.
Kajak giver dig oplevelsen af Bornholms klippekyster fra vandsiden, mens du øver redninger og styreteknik. Klatreforløbet tager dig op i træer, på vægge og klipper, hvor du lærer knob og sikkerhed, og får nye perspektiver på øens granitbrud. MTB-forløbet kombinerer teknik, balance og leg, mens du udforsker nogle af Danmarks bedste spor ved Rytterknægten.
Outdoor er mere end træning og teknik – det er sanselige oplevelser, venskaber og et eventyr, hvor du møder dig selv og naturen på nye måder. Undervisningen foregår både ude i landskabet og på skolens faciliteter, med fokus på fællesskab, nærvær og respekt for naturen.
”Outdoor har givet mig modet til at prøve nye ting og styrket min selvtillid i naturen. Samtidig har det været sjovt og udfordrende at arbejde sammen med andre.” (Elev, 21 år)
“Hvorfor kunne jeg ikke se, hvor fedt dette her fag er, på hjemmesiden?!” (Elev, 22 år)
Lærer: Anders Pedersen
Fremtrædende skikkelse inden for outdoor og turisme på Bornholm
Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage efter tilmelding.
-
Det kommer du til at arbejde med
Klippeklatring
Rappelling
Kajak
Mountainbike
Vandring
Overnatningsture
Naturlære
Bushcraft
Opleve den unikke bornholmske natur -
Udgifter
Leje af mountainbike er kr. 50,- per uge i de uger, du har faget.
- Tilmeld