Kunstuger

X1 16. juli — 29. juli, 2023

Tilmeld

Keramik udsolgt - venteliste skriv til: kursus@bornholmshojskole.dk - Glas 2 pladser

Udtryk dig i ler, glas, og metal på Bornholms højskoles værksteder. Du vælger på forhånd, hvilket værksted du vil være på i hele perioden. Du kommer i dybden med materialer og teknikker i unikke rammer med professionelle undervisere. Du får fordybelsen i det enkelte værksted og er del af et tværfagligt fællesskab. Hver dag er der fælles oplæg om ideudvikling, materialekendskab, form og design. Der er daglige debatter om det, vi skaber. Værkstederne er åbne døgnet rundt. Kurset er for alle, der har lyst til at udtrykke sig i et nyt materiale i 12 skønne dage. Der må påregnes en ekstra materiale- og energiudgift.

OBS! Der er kun ca. 15 pladser på hvert værksted.
Bemærk, at der lægges en ekstra energiafgift på 2000,- kr oveni Glas.

På Keramik bliver du introduceret for en ny måde at arbejde med pladeteknik. Vi vil arbejde ud fra teknikker, man normalt anvender indenfor mønsterfremstilling i tøjbranchen, arbejde med skulpturering af buster. Disse teknikker overføres til leret (fra 2D til 3D). Herudover vil du lære at fremstille små gipsforme .Der vil også være mulighed for at arbejde med modellering, pølseteknik og drejning ,hvis du i forvejen mestrer disse teknikker. Værkerne bliver rå brændt uden glasur i el ovn.Der må påregnes en materialeudgift på min. 500-1500 kr.

På Glas får du et unikt indblik i det gamle håndværk – og lærer selv at blæse og at forme glas. På højskolens glasværksted kommer du til at arbejde med varmt og koldt glas, farver, dekorationsteknikker, du lærer glasslibning mm. Lær selv at lave glaskunst – og find dit personlige udtryk. Også for nybegyndere. Bemærk der er et ekstra energitillæg i prisen for Glas.

På Smykke vil vi sammen udforske begrebet smykker, accessories og wearables – små objekter som kan rumme store fortællinger, alvor, humor og ren æstetik. Smykkekurset byder på stillede opgaver som udgangspunkt til at finde personligt udtryk. Der vil være introduktion til guldsmedeteknikker og mulighed for at arbejde i såvel lille som stor skala, i ædle og uædle materialer. Du er velkommen til at medbringe eget metal, materiale, egne sager og dingenoter. Kurset kræver ingen særlige forudsætninger, men nysgerrighed og en smule tålmodighed

De tre undervisere er alle en del af den faste underviserstab på højskolen og det kan mærkes i deres evne til kreativt samarbejde på tværs og i deres indgående kendskab til deres egne værksteder på skolen. Susanne er del af et gallerifællesskab i Gudhjem.

Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

Bornholms H¯jskole
  • Periode

    16. juli — 29. juli, 2023

  • Kursusnummer

    X1

  • Kursusledere

    Susanne Søllund
    Jacob Lungholt
    Rikke Lehrskov Andersen

  • Program

    Under udarbejdelse

  • Priser

    Dobbeltværelse u. bad (par) pr. pers. 7.600,-
    Dobbeltværelse m.bad (par) pr. pers. 8.600,-
    Enkeltværelse u. bad 8.500,-
    Hjemmeboende 6.600,-
    Dobbeltværelse u.bad (med roomie) 7.100,-

    Priserne er inklusiv tilmeldingsgebyr.

  • Tilmeldingsgebyret er bindende og tilbagebetales ikke ved afbud.

    Tilmeld
Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok