Keramik uge 26+27
Z9 23. juni — 6. juli, 2024
Udsolgt - venteliste til kursus@bornholmshojskole.dk
Keramik (15 pladser)
Udtryk dig i ler på Bornholms højskoles keramikværksted. Du kommer i dybden med materialet og teknikker i unikke rammer med professionel underviser. Du får fordybelsen i værkstedet, hvor undervisningen varierer mellem fælles undervisning og demonstrationer og individuel vejledning. Der fælles oplæg om f.eks. ideudvikling, materialekendskab, form og design, og der er daglige debatter om det, vi skaber. På kurset bliver du introduceret til de grundlæggende teknikker: Modellering, pladeteknik og drejning. Der er fokus på brugsting, form og funktionalitet, men har du lyst til det mere skulpturelle er det bestemt også en mulighed. Der er vide rammer for at tage keramikken i netop den retning som du ønsker. Der kan arbejdes i forskellige slags stentøjsler og porcelæn. Vi brænder i elektrisk ovn, og du vil også blive introduceret til raku brænding. Værkstedet er åbent døgnet rundt, og der må påregnes en materialeudgift på minimum 200-600 kr.
Simon Koefoed (simonkeramik.dk) er uddannet lærer i 2000 og keramiskformgiver fra Glas- & Keramikskolen i Nexø i 2006. Han er udøvende kunsthåndværker med eget værksted og butik på Bornholm. Simon udstiller og er tilknyttet gallerier både lokalt, nationalt og internationalt f.eks. Sverige og England. Han har siden 2006 været lærer på Bornholms Højskole.
Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.
Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

Udsolgt - venteliste til kursus@bornholmshojskole.dk
Periode
23. juni — 6. juli, 2024
Kursusnummer
Z9
-
Priser
Dobbeltværelse u. bad (par) pr. pers. 7.600,-
Dobbeltværelse m.bad (par) pr. pers. 8.600,-
Enkeltværelse u. bad 8.500,-
Hjemmeboende 6.600,-
Dobbeltværelse u.bad (med roomie) 7.100,-
Priserne er inklusiv tilmeldingsgebyr. -
Kursusleder
Simon Koefoed (keramik)
-
Program
Under udarbejdelse
Tilmeldingsgebyret er bindende og tilbagebetales ikke ved afbud.