Praktisk info om lange kurser

Nedenfor kan du finde praktiske informationer om vores lange kurser.

Forårskurset 2025, 23 uger: 6.januar – 16. juni 2025
Efterårskurset 2025 17 uger: 25.august 21.december 2025
Forårskurset 2026, 23 uger: 5.januar – 14.juni 2026

På Bornholms Højskole kan du vælge mellem en række fag på kryds og tværs af de fire fagfelter: Kunsthåndværk, Outdoor Adventure, Jordforbindelse og Krop og sind. Ud over de fire fagområder, har vi en række andre fag og kurser. Dine 2 A-fag vælger du før opholdets start, og i løbet af den anden uge vælger du B- og C-valgfag, hvor du sammensætter dit skema. Valgfagene skrifter du 2 gange 16-ugers opholdet og 3 gange på 24-ugers opholdet. Se skemastrukturen nedenfor under “Ugeskema”.

  • Afbudsbetingelser

  • Afbudsbetingelser (lange kurser)
    Tilmeldingsgebyret er bindende og tilbagebetales ikke ved afbud.

    Afbrudt ophold
    Hvis man ønsker at afbryde opholdet før tid, opsiges til d. 1. i næste måned, og man betaler for 4 uger ekstra fra den dato. Bemærk det gælder også rate betalt inden opstart.

    Den næstfølgende studietur skal betales, hvis skolen har udgifter hertil, fx i form af opholds- og rejseudgifter.
    Hvis du har fået elevstøtte til dit ophold, skal dette som udgangspunkt tilbagebetales.

    Hvis skolen afbryder opholdt pga. af Corona
    Hvis regeringen pålægger skolen at lukke pga. Covid-19, regner vi med, at det ligesom i foråret 2021 vil være gældende, at regeringen giver kompensation, så vi kan betale deltagerbetalingen tilbage.

  • Betalingsoplysninger

  • Når du tilmelder dig et langt højskoleophold, får du tilsendt en opkrævning med betalingsoplysninger indenfor ca. 7 dage.

    Brug venligst vores opkrævning for at indbetale tilmeldingsgebyr og restbeløbet for dit højskoleophold, så vi ved hvem betalingen kommer fra.

    Hvis du er i tvivl: Ring til os på 5697 4077 eller send en mail til kontor@bornholmshojskole.dk.

    Ellers kan du bruge vores kontooplysninger:
    Reg. 0658
    Konto: 6570100120
    Kontoindehaver: Bornholms Højskole

    Betaling fra udlandet:
    Nordea Bank
    St. Torv 16-18
    DK – 3700 Rønne
    IBAN: DK7620006570100120
    Swift: NDEADKKK

  • Indkvartering

  • Du bor sammen med andre elever i et lille hus på enmandsværelse med fælles the-køkken, dagligstue, wc og bad. Eller du bor på et værelse på en gang med en roomie, egen vask og med delebad og dele-wc på gangen. Som udgangspunkt indkvarteres man på dobbeltværelse med en af samme køn. Der kan søges om enkeltværelse. Hvis du søger et af de enkeltværelser, hvor der også er eget bad og toilet koster det ekstra. Se priser nedenfor under “priser”.

    Du finder både dyne og pude på værelset ved din ankomst, men du skal selv medbringe linned og håndklæder. Du kan dog også vælge at leje linned på skolen – det koster 200 kr. for 2 x sæt (Indhold af linnedpakke: Lagen, dynebetræk, pudebetræk, et mindre håndklæde og et større badehåndklæde. Alt i hvidt.)

  • Om fagene

  • Fagene er opdelt i A-fag, som du har to af om ugen, og B- og C-valgfag, som du vælger et par gange i løbet af dit ophold. Se skemastrukturen nedenfor under “skema”.

    A-fagene går igen i hele perioden. De øvrige fag skifter i perioderne, sådan at der foretages fagvalg 2-3 gange på et ophold. Vi kan ikke love, at man kan få opfyldt alle sine førstevalg, men vi vil gøre vores bedste. Bemærk at der kan være fag, som ikke bliver oprettet pga. manglende tilslutning.

    Antal timer ugentligt på de enkelte fag, inkl. pauser:

    A-fag 7,5 timer (der vælges 2 A-fag ved tilmelding til dit ophold)
    B-fag 4 timer (der vælges B-fag 2-3 gange i løbet af dit ophold)
    C-fag 2 timer (der vælges C-fag 2-3 gange i løbet af dit ophold)

    Dit første A-fag ligger tirsdag og onsdag, dit næste A-fag ligger torsdag og fredag
    Dine skiftende B-fag ligger mandag. Dine skiftende C-fag ligger fredag eftermiddag.

    Se ugeskema nedenfor under “skema”.

  • Priser

  • Pris pr. uge:

    1.795 kr. 2024 efterår
    1.895 kr. 2025 forår
    1.895 kr. 2025 efterår
    1.995 kr. 2026 forår

    Materialepriser 2024: 180 kr. for hvert af dine to A-fag. Studierejse: Ca. 4.000 kr.forår og 1.800 kr.efterår.
    Materialepriser 2025: 180 kr. for hvert af dine to A-fag. Studierejse: ca. 4.000 kr.forår og 1.800 kr.efterår.
    Materialepriser 2026: 190 kr. for hvert af dine to A-Fag. Studierejse: ca. 4.000 kr.forår og 1.800 kr.efterår.

    Hertil kommer indmeldelsesgebyr på 1.000,-(2024), 1.500,-(2025), som ikke refunderes ved framelding.

    Ekstra materiale, som du vil bruge i de værkstederne, betaler du særskilt for. Faglærerne orienterer om priserne ved skolestart. Bemærk Glas energiudgift pt. ekstra 150,- pr.uge oveni fra ovnen tændes. Betales på skolen ved slutningen af opholdet.

  • Støttemuligheder


  • Støtteforeningen “Bornholms Højskole”
    Hente vedtægter her

    Betingelser og procedurer for ansøgning om støtte til ugebetaling og studierejse for kursister på Bornholms Højskole. Støtten bevilges af bestyrelsen af den selvstændige støtteforening for højskolen.

    Betingelser for støtte
    – Ansøgere skal have søgt og fået bevilget optag på Bornholms Højskole.
    – Støtte gives til elever, der endnu ikke er fyldt 30 år.
    – Individuel elevstøtte gives kun på ophold, der gennemføres og er på minimum 12 uger.
    – Støtte forudsætter, at elever sender en motiveret ansøgning til forstander og underskriver en tro- og love erklæring på, at man ikke er formuende og hvorfor man har behov for økonomisk hjælp til højskoleopholdet.

    –  Muligheden for tilskud er på max. op til 8.000 kr. pr. elev.
    – Støtten udbetales løbende ved, at beløbet bliver trukket fra i betalingsraterne hen over forløbet.

    Sådan ansøger du
    – Send din ansøgning – efter du har fået bevilget optag på skolen til

    e-mail: kontor@bornholmshojskole.dk

    Der er et begrænset antal støtte, og de tildeles dem, der melder sig først og har størst behov. Det vurderes individuelt hvor meget der kan støttes med. Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til internationale elever.

    Hvis du er under 25 år, ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, med udd.plan:

    Regeringen har med finansloven givet højskolerne midler til at nedsætte elevbetalingen for unge, som ikke er fyldt 25 år ved kursets start og som er uden en afsluttet ungdomsuddannelse. Dette forudsætter at du får udfærdiget en uddanelsesplan hos din UU-vejleder og tilknyttes en mentor på skolen. Du kan kun ansøge om nedsættelse, hvis dit ophold er mere end 12 uger.

    Hvis du er under 25 år, ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, uden udd.plan :

    Regeringen har med finansloven givet højskolerne midler til at nedsætte elevbetalingen for unge, som ikke er fyldt 25 år ved kursets start og som er uden en afsluttet ungdomsuddannelse. Du kan kun ansøge om nedsættelse, hvis dit ophold er mere end 12 uger.

    Højskolestipendie kan søges via FFD:

    https://ffd.dk/Media/638034288572888923/Optagelsesbrev-formular.pdf

    Der er frist for at ansøge højskolestipendiet to gange årligt, som udgangspunkt 15.
    november og 15. maj.

    Hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte skolens kontor på telefon   5697 4077 mellem kl. 10-14 eller skrive en mail til kontor@bornholmshojskole.dk.

     

    Støtte til færøske og grønlandske elever
    Du har mulighed for at søge støtte fra Rigsfællesskabets stipendium. Klik her.

    Støtte til elever fra nordiske lande
    Der er gode muligheder for nordiske elever til at få støtte med fra sit hjemland. Klik her.

    Information til den norske lånekasse:

    Ugepris efteråret 2024 = 1.795 kr.

    Heraf betaling for undervisning (skolepenge) = 1.221 kr. (68 pct.)

    Ugepris foråret 2025 = 1.895 kr.

    Heraf betaling for undervisning (skolepenge) = 1.287 kr. (68 pct.)

  • Udgifter til fagene

  • Der opkræves et fast grundbeløb på 180 kr. pr. uge for hvert at dine to A-fag. Sammenlagt er det 360 kr. ugentligt som figurerer på din kursusafregning. Denne pris dækker materialer og undervisning på grundniveau.

    Der er dog mange, som bliver så vilde med deres fag, at de ønsker at arbejde med flere materialer end grundprisen giver mulighed for. Så kan man tilkøbe lige så mange materialer, som man har brug for.

    Bemærk: Der pålægges en ekstra energiudgift på faget Glas, som opkræves under kurset.

    Hvis du ønsker at vide mere om vores priser, er du velkommen til at kontakte skolen.

  • Skema

  • Skema, overordnet
    (med forbehold for ændringer)

Ring eller skriv til os hvis du har spørgsmål: +45 5697 4077 / kontor@bornholmshojskole.dk

← Oversigt over alle fag

Bogruppe med JL i solen F22
Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok