Bornholms Højskole har siden 1893 været et sted, mennesker har mødtes for at lære, for at udveksle erfaringer, for at fordybe sig og for at være sammen. Alt sammen på et højt fagligt niveau. Kunsthåndværk er højskolens hovedfokus og praktiseres i veludstyrede faglokaler, i dag suppleret af gastronomi, outdoor, musik, fotografi, lyddesign og demokratisk dannelse. Gæstfrihed og hjemlighed kendetegner atmosfæren på højskolen. Enestående beliggende fem minutters gang fra Ekkodalen i udkanten af Almindingen, Danmarks 5. største skov.

Feriehus til udlejning
Bornholms Højskole har en feriebolig med plads til 9 personer, som udlejes på ugebasis. Se mere her.

Lej dig ind på Bornholms højskole
Bornholms Højskole tilbyder en kombination af unikke, historiske rammer og erfaring inden for afholdelse af møder, kurser og konferencer.

Skolen råder over lokaler, der kan anvendes til kurser, undervisning og seminarer.

Der er mulighed for overnatning på enkelt- eller dobbeltværelse i skolens nybyggede hhv. nyrenoverede værelsesfløje. Disse fløje rummer ialt 19 (enkeltværelse) hhv. 38 (dobbeltværelse) sengepladser. De ligger i tilslutning til et undervisningslokale med plads til 30-35 personer.

Køkkenet anvender fortrinsvist økologiske produkter.

Højskolen har to sale, som er velegnede til koncerter og andre former for optræden. Foredragssalen anvendes ofte til intimkoncerter, mens skolens smukke gamle sal bliver brugt til andre former for koncerter, danseoptræden og teater.

Du kan bla andet leje Bornholms Højskole til:
Kurser
Workshops
Konferencer
Møder
Træningslejr
Undervisning
Koncerter eller performances

Forespørg

Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok