Meningsdanner, efterår

B 4 timer — Demokrati og folkemøde

Tilmeld

På MENINGSDANNER behøver du ikke at kende alle argumenter eller facts. Vi stiller til gengæld mange spørgsmål til, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør; hvorfor nogle mennesker har andre vaner og tanker end os selv, og hvordan vi formes af det samfund og den kultur, som vi er en del af. Vi skal snakke om normer og magt, demokrati og aktivisme. Vi kommer ind på emner som klima, retfærdighed, racisme, menneskerettigheder, ligestilling, identitetspolitik, drømme og meget mere.

MENINGSDANNER er for dig, der er nysgerrig på verden
og for dig, der måske drømmer om at søge ind på en samfundsfaglig eller humanistisk uddannelse eller måske for dig, der ønsker at blive aktiv i en græsrodsbevægelse, en organisation og ønsker at lave kulturarrangementer i din by. Faget er en kombination af teori, samtale, debat og projektledelse. Du behøver ikke vide noget eller kende din egen holdning på forhånd; den største gave er din nysgerrighed på verden og lysten til at forstå samfundsmæssige sammenhænge og dilemmaer.

Du bliver klædt på til at formulere dine politiske frustrationer og afsøge veje til at handle på dem. Vi inddrager gæstelærer og tager på studiebesøg. Holdet planlægger sammen én højskoleaften ud fra holdets interesser.

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage efter tilmelding.

Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok