Bushcraft – for dig, der tør prøve naturen på egen hånd og i mindre grupper

Fællesfag Weekend timer — Andre fag og kurser — Outdoor

Tilmeld

Har du nogensinde set programmet Alene i vildmarken og tænkt: “Det gad jeg godt prøve… men i en lidt mildere version”?

På Bornholms Højskole får du chancen! Som frivilligt supplement til vores Outdoor-linje kan du lære bushcraft og friluftsliv – og slutte af med en light-version af at være alene i vildmarken.

Naturens legeplads
Bornholm byder på alt, hvad en bushcrafter kan drømme om: dramatiske klipper på Nordbornholm, sandstrande i syd, og Danmarks fem største skove – perfekte til friluftsoplevelser og alene-tid i naturen. Almindingen og Rø Plantage er ideelle steder at teste dine færdigheder og opleve stilheden alene i vildmarken.

Tryghed og frihed
Du guides hele vejen af vores dygtige undervisere, så du trygt kan tage ud i vildmarken alene, eller sammen med en makker. Du vælger selv, om du vil prøve 24 eller 72 timer alene – begge dele giver dig oplevelser, der styrker både selvtillid, mod og selvindsigt.

Praktisk info

  • Antal deltagere: Max 12
  • Periode: September–oktober & marts–maj
  • Forudsætninger: Ingen
  • Udstyr: Praktisk tøj og sko til alt slags vejr, sovepose, liggeunderlag, 15-liters rygsæk og drikkedunk
  • Undervisning: 5 gange af 5 timer + 24–72 timer alene i vildmarken
  • Tidsforbrug: Undervisning kan ligge om aftenen og i weekender; lidt selvtræning anbefales

Gå ikke glip af denne chance
Bushcraft & “Alene i vildmarken” er for dig, der vil udfordre dig selv, mærke naturen på egen hånd og komme stærkere ud på den anden side – på alle måder.

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage efter tilmelding.

Opalsøen
  • Det lærer du:

    - Bygge primitivt shelter
    - Finde mad via sankning, fiskeri og jagt
    - Sikre og rense vand midt i ødemarken
    - Lave ild på primitive måder
    - Bygge redskaber, våben og en solid lejrplads
    - Bruge økser, save og knive sikkert
    - Friluftsførstehjælp
    - Navigation

  • Tilmeld
Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok