Blomsterdesign
C 2 timer
TilmeldBlomsterdesign – skab med naturens materialer
I dette fag åbner vi sanserne og går på opdagelse i naturen omkring højskolen. Vi sanker blomster, grene og planter, som vi forvandler til levende kreationer – buketter, kranse og dekorationer, der bringer glæde til alle livets særlige øjeblikke, fra dåb og bryllup til festlige sammenkomster eller stille stunder.
Du lærer forskellige bindingsteknikker og æstetiske udtryk at kende, så du selv kan lege med form, farve og komposition. Du oplever duften, farverne og teksturerne på nært hold og mærker, hvordan materialet responderer under dine hænder. Når du er færdig, kan du skabe dine egne blomsterkreationer og fylde dine omgivelser med naturens skønhed – helt uden at købe dyre buketter og samtidig være klimabevidst.
Lærer: Iben Birch Bech
Blomsterbinder og fremtrædende tekstilkunstner og formgiver
Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage efter tilmelding.
-
Dette kommer du til at lave
Vi plukker, lærer teknikker og binder buketter, både stående og liggende. Og så laver vi bordpynt, opsatser. Du vil arbejde med komposition, form- og farveforståelse.
- Tilmeld