Glas

Præcision, koncetration og samarbejde
Vi har gang i glasovnen både forår og efterår. Du kommer til at arbejde med varmt og koldt glas. Du får også et helt unikt indblik i det gamle håndværk med det intense og hede arbejdsmiljø, hvor præcision, koncentration og samarbejde er et must. Du lærer, hvordan man blæser og former det varme glas, og hvordan man arbejder med farver og dekorationsteknikker.

Du lærer at save, skære, slibe og polere glas i kold tilstand og udnytte mulighederne for at give dine emner finish og personligt udtryk. Du kommer også til at arbejde med ovnformet glas, fx med upcycling af genbrugsglas til brugskunst og skulpturer.

Også for nybegyndere
På glasholdet er undervisningen både holdbaseret og individuel, og du kan sagtens være med, selvom du ikke har arbejdet med glas før. Som en del af undervisningen arbejder vi med tilrettelagte forløb og projekter, som du selv er med til at bestemme. Vi udforsker glassets kulturhistorie, og med ideudvikling, design og formgivning og undervejs henter vi inspiration fra tværfaglige forløb med de andre værkstedsfag.

Ønsker du en fremtid med glaskunst?
Undervisningen er på et højt niveau, og mange af vores elever er blevet optaget på Designskolens afdeling for glas og keramik i Nexø eller Riksglasskolan i Sverige, som vi samarbejder med.

Hvis du vælger at gå i dybden med glaskunst, kan du med fordel supplere med Naturfag, Skitsetegning og croquis, Design og formforståelse og Kultur- og samfundsforståelse.

  • Underviser

    Tobias Sode

  • Det kommer du til at arbejde med

    Glaspustning
    Fusing (at smelte glas)
    Slumping (at forme glas)
    Perler
    Glasstøbning og -slibning
    Glassets historie
    Sandblæsning
    Genbrugsglas
    Glasinstallation

  • Udgifter

    Når du vælger Glas, skal du betale 120 kr. pr. uge for materialer, specielle produkter og energiforbrug.

    Beløbet dækker de udgifter, som indgår i undervisningen. Ekstra materiale, som du vil bruge i de åbne værkstedet, betaler du særskilt for. Faglærerne orienterer om hvilke priser for hvilke materialer.

Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok