Ler som råmateriale

Udforsk bornholmske råmaterialer og bliv inspireret af den japanske keramiktradition.

← Oversigt over alle kurser

Dette kursus henvender sig særligt til keramikere, som gerne vil arbejde med lokale råmaterialer.

Kurset vil knytte bånd mellem geologi og historie på tværs af to keramikkulturer, den danske og den japanske.

På fire dage vil vi besøge geologisk vigtige steder på Bornholm og arbejde i praksis med nogle af de råstoffer, der anvendes i et keramisk værksted.

Materialer har historier, og vi vil prøve at finde disse historier ved at besøge deres oprindelsessteder.

Vi skal finde, udgrave og forarbejde råt ler og andre råstoffer. Undervejs udforsker vi både det let tilgængelige ler, som findes langs kysten og det ler, der findes på mindre fremkommelige steder.

Fokus er lagt på oplevelsen, processen og eksperimentet. Vi tester keramik, begitninger og glasurer i brænding, vi kommer ikke til at lave ikke færdige produkter.

Kurset vil endvidere give et indblik i både den bornholmske og den japanske keramiks tradition og histo

rie gennem demonstration af teknikker og foredrag. Man kan dog ikke forvente at få egentlig undervisning i keramiske teknikker.

Undervisere

Iwami Shinsuke

Pottemager fra Mashiko, Japan. Arbejder kun med lokale råstoffer i sin produktion af te-skåle til den Japanske te-ceremoni. Iwami Shinsuke har gennem de sidste syv år sideløbende med sit arbejde i Mashiko opbygget en pottemagerby i Cambodia i samarbejde med lokale pottemagere.

Anne Mette Hjortshøj

 

Uddannet fra Glas og keramikskolen på Bornholm og stået i lærer hos Phil Rogers, Wales. Arbejder med stentøj og porcelæn og brænder i en to kammeret træ-fyret ovn på sit værksted, Agregård, Bornholm

Samarbejde med støtte fra Statens Kunstfond

Iwami Shinsuke og Anne Mette Hjortshøj har de sidste to år samarbejdet på tværs af kultur og traditioner både i Japan og på Bornholm. Samarbejdets hovedfokus er arbejdet med lokale råstoffer.Dette samarbejde er samtidig inspirationen til og omdrejningspunktet for dette kursus på Bornholms højskole. De to keramikeres samarbejde er i år støttet af Statens Kunstfond fra Japan Puljen 2017

NB: I Danmark er det ikke tilladt at tage af naturens råstoffer uden tilladelse. På kurset skal vi besøge både privatejede og offentlige områder, hvor man skal træde varsomt og nok se, men ikke røre. Leret, som vi skal anvende og forarbejde på kurset er købt og betalt på lovlig og forsvarlig vis.

Pris: 4.300 kr. Kursusprisen dækker 3 overnatninger i dobbeltværelse, alle måltider, bustransport, undervisning og udgifter til materialer. Tillæg for enkeltværelse: 450 kr.

Tilmelding til Bornholms Højskole (telefon 56974077, kontor@bornholmshojskole) eller direkte til Anne Mette Hjortshøj (mobil 23961957) Ring til Anne Mette, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.

NB: I Danmark er det ikke tilladt at tage af naturens råstoffer uden tilladelse. På kurset skal vi besøge både privatejede og offentlige områder, hvor man skal træde varsomt og nok se, men ikke røre. Leret, som vi skal anvende og forarbejde på kurset er købt og betalt på lovlig og forsvarlig vis.

 

PROGRAM

Torsdag:

10.00         Ankomst og indkvartering (senest)

10.30         Velkomst, rundvisning og kursusstart

12.00         Frokost i spisesalen

13.00-        Ler ekskursion Nord

18.00         Aftensmad

19.30         Præsentation af de to undervisere i foredragssalen

Fredag:

8.00            Morgenmad

8.30            Værkstedsarbejde. Fra råt ler til brugbar lermasse

10.00          Pause

10.30         Demo af arbejdsteknikker v. Iwami Shinsuke og Anne Mette Hjortshøj

12.00         Frokost

13.00-        Ler-ekskursion Syd

18.00         Aftensmad

19.30         Forarbejdning af ler samt fremstilling af små “souvenirs”

Lørdag:

8.00           Morgenmad

8.30           Ovnen pakkes med de fremstillede objekter

10.00         Foredrag  om Bornholms keramikhistorie

10.30-        Ekskursion til Hjorths Fabrik og Sose strand (madpakker)

12.00         Frokost på Agregård (Anne Mette Hjortshøj og Ann Charlotte Ohlssons                                                                                                    keramikværksted)

13.00-         Rundvisning på keramikværksted inklusiv ovnåbning efter værkstedets sidste                                                                                           brænding.

18.00         Afslutningsmiddag tilbage på skolen

Søndag:

8.00           Morgenmad

8.30           Ovn-åbning af kursisternes testbrænding

12.00         Frokost

12.30         Afrejse i løbet af eftermiddagen afhængig af evt. færge/fly afgang

 

 

 

Generelt om kurserne

Bornholm er forskellig fra resten af Danmark og rig på variation. Klipperne mod nord, landets femte største skov Almindingen midt på øen og de hvide sandstrande mod syd er bare tre eksempler på øens egenart og store afveksling. Maleriske byer langs kysten ligger som perler på en snor. Her har skiftende tider og dramatiske begivenheder sat deres præg på mennesker, historie og kultur.

Du kan desuden glæde dig til skolens hjemlige og hyggelige rammer – både inde og ude – og den fantastiske natur med bare 10 minutters gang til Ekkodalen.

På kurset møder du

Iwami Shinsuke, Mashiko, Japan

Anne Mette Hjortshøj, Bornholm, Danmark

Kursusnummer

17

Periode

10. august, 2017 — 13. august, 2017