Dit livs bog

Hvad ønsker du som bedsteforælder at videregive til dine børnebørn?

← Oversigt over alle kurser

Målgruppen til dette ugekursus på Bornholms Højskole, handler om hvad du som bedsteforælder ønsker at videregive til dine børnebørn.

Efter en introduktion til forskellige arbejdsformer, placerer vi os i den Bornholmske Natur. Her vil deltagerne få mulighed for at skrive deres ”Mit Livs Bog”, som er tænkt som en gave til børn og børnebørn. Bogen kan indeholde de elementer, historier og erfaringer du som senior ønsker at dine børnebørn vil have gavn af at kende til.

Når du tager fra Højskolen, vil det være med manuskriptet til dit livs bog. Højskolen vil efterfølgende hjælpe med henvisninger til hvorledes du for et mindre beløb kan få din bog trykt.

Pris

Tilmeldingsgebyr: 1000,-
Dobbeltværelse uden bad: 3550,-
Dobbeltværelse med bad: 4050,-
Enkeltværelse uden bad: 4000,-
Hjemmeboende: 3050,-

Generelt om kurserne

Bornholm er forskellig fra resten af Danmark og rig på variation. Klipperne mod nord, landets femte største skov Almindingen midt på øen og de hvide sandstrande mod syd er bare tre eksempler på øens egenart og store afveksling. Maleriske byer langs kysten ligger som perler på en snor. Her har skiftende tider og dramatiske begivenheder sat deres præg på mennesker, historie og kultur.

Du kan desuden glæde dig til skolens hjemlige og hyggelige rammer – både inde og ude – og den fantastiske natur med bare 10 minutters gang til Ekkodalen.

Kursusnummer

L4

Periode

15. november, 2020 — 21. november, 2020