Tæt på naturen – og dens mønstre

O9 4. juli — 10. juli, 2021

Tilmelding

Naturen og livet omkring os er kulturens fundament. Uanset, om vi betragter verden gennem et mikroskop, kigger os omkring på Jorden eller retter teleskopet mod fjerne planeter, stjerner og galakser,ser vi natur. Vi har endnu ikke påvist liv andre steder end på Jorden. Her er der til gengæld millioner afarter, som vi deler udviklingshistorie med.

Livet bliver bedre, jo mere man mærker verden. På dette kursus går vi på opdagelse i den meget varierede, bornholmske natur og indtager den med alle sanser. Vi besøger magiske steder, hvor turisterne sjældent kommer. Vi ser insekter, der glimter som safirer og guld, lysende mos,dansende kejserkåber, vilde orkideer, bisoner og trumpeterende traner. Og vi ser på naturens mønstre, som kunst og videnskab til alle tider har været grebet af. Intet er for småt, og intet er for stort. Vi møder det hele og mærker med stor sikkerhed både ånden i naturen og tilstedeværelsen af de underjordiske. Vi møder naturen i øjenhøjde sammen med blandt andre en af Danmarks bedste biologer. Vi kommer kort og godt tæt på.

Michael Stoltze er biolog, Ph.d., forfatter og fotograf. Speciale ved Københavns Universitet 1985 i afrikanske insekter og Ph.d. ved Københavns Universitet 1994 i danske sommerfugle. Michael Stoltze er naturforkæmper og stærkt optage af sanselighed, sammenhænge, naturens møde med kulturen og alt det, naturen gør ved os på godt og ondt. Han har skrevet et stort antal kronikker og deltaget i utallige debatter om natur og naturpolitik. Stoltze har skrevet bøger om sommerfugle og dansk natur, blandt andre hovedværkerne ”Danske Dagsommerfugle”, ”Dansk natur” og ”Danmarks Nationalparker”. Han er en efterspurgt fotograf, skribent, foredragsholder og turguide og har bidraget med kapitler og essays til et stort antal bøger om natur, kunst og kultur. Han debuterede med separatudstilling som fotograf i 2017 med udstillingen ”Naturkraft”, der kan ses på hans blog ”Dansk Natur”, som han har drevet siden 2009.

Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

  • Periode

    4. juli — 10. juli, 2021

  • Kursusnummer

    O9

  • Kursusprogram

    Hent kursusprogram

  • Kursusleder

    Michael Stoltze

  • Priser

    Dobbeltværelse uden bad: 4650,-
    Dobbeltværelse med bad: 5150,-
    Enkeltværelse uden bad: 5100,-
    Hjemmeboende: 4150,-

    Alle priser inkluderer et tilmeldingsgebyr på 1000,-
    Dette betales ved tilmelding og refunderes ikke.

Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok