På sporet efter Bornholms oldtid
S6 7. august — 13. august, 2022
TilmeldHusk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage efter tilmelding.
Tag med på opdagelse i Bornholms spændende fortid. Selv om øen ligger næsten 40 kilometer fra det nærmeste fastland, har den en rig historie flere tusinde år tilbage i tid, og på kurset vil vi besøge nogle af de mange spændende arkæologiske fundsteder, fra stenalderens megalitgrave og kultpladser, bronzealderens helleristninger til vikingetidens og middelalderens forsvarsanlæg. Vi besøger en arkæologisk udgravning og Kulturhistorisk Museum i Rønne, og undervejs på turene passerer vi også mange af Bornholms mest storslåede naturområder, hvor vi lærer om geologi, dyr og planter, landskabsforandringer og naturressourcer. Man skal være rimeligt godt gående, men stierne er ikke vanskelige, og vi går maksimalt 5 kilometer hver dag.
Udover deltagelse på turene er der morgensamling, foredrag og fælles aktiviteter sammen med de øvrige ugekurser i perioden.
Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.
Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

Periode
7. august — 13. august, 2022
Kursusnummer
S6
-
Undervisere
Historiker, cand. philol. og forfatter Mona Klippenberg og biolog, ph.d. og forfatter Michael Stoltze. De har senest udgivet ”Biodiversitet” i august 2021.
-
Priser
Dobbeltværelse uden bad 4.800,-
Dobbeltværelse med bad 5.300,-
Enkeltværelse uden bad 5.250,-
Hjemmeboende 4.300,-
Priserne er inklusiv tilmeldingsgebyr.
Kursusprogram
Tilmeldingsgebyret er bindende og tilbagebetales ikke ved afbud.