Kunst og vandring

X8 6. august — 12. august, 2023

Tilmeld

Vi sætter kunst og kunsthåndværk i fokus for de vandringer, vi skal nyde. Vi besøger hver dag et nyt museum eller udstillingssted – og får samtidigt tid til at nyde den by og beliggenhed, hvor kunsten befinder sig, ude og inde. Naturindtrykkene bliver mange på vores ture.
Morgensamlinger, sang, aftenforedrag og samvær er desuden en vigtig del af dagens rytme for et klassisk højskoleophold som dette.

Vi besøger Bornholms Kunstmuseum og går ved Helligdomsklipperne før vi tager til Gudhjem hvor vi drikker kaffe, ser på byen. Her malede bornholmerkunstnerne på Bokul i 1880’erne. Før hjemturen besøger vi det nyrestaurerede Olof Høst Museum.

I Rønne besøger vi Hjorths Fabrik med blik for keramikkens udvikling på Bornholm. Og turen går til Grønbechs Gård – Bornholms Center for Kunsthåndværk, i Hasle, hvor vi ser de nyeste strømninger inden for Kunsthåndværk.

I Svanekeområdet besøger vi det driftige ART BOX Bornholm og den tilstødende fine boghandel, vi ser på smykkekunst i Listed og oplever Snogebæk.

Den nyligt etablerede Ole Christensen Skulpturhave ved den afdøde billedhuggers hjem er en bustur ud i det grønne ad Stenløsevej.

Kursusprisen er inkl. entré på 4 museer. Du transporteres rundt i bus og der vandres max.5-8 km om dagen.

Rikke er fastansat som underviser på højskoles Smykke-linje har har en både kreativ og spændende indgang til kunst og kunsthåndværks betydning for vores samtid.

Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

  • Periode

    6. august — 12. august, 2023

  • Kursusnummer

    X8

  • Kursusleder

    Rikke Lehrskov Andersen

  • Program

    Under udarbejdelse

  • Priser

    Dobbeltværelse u. bad (par) pr. pers. 5.450,-
    Dobbeltværelse m.bad (par) pr. pers. 5.950,-
    Enkeltværelse u. bad 5.900,-
    Hjemmeboende 4.950,-
    Dobbeltværelse u.bad (med roomie) 5.150,-

    Priserne er inklusiv tilmeldingsgebyr.

  • Tilmeldingsgebyret er bindende og tilbagebetales ikke ved afbud.

    Tilmeld
Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok