Krop & Sind | uge 29

CA 12. juli — 18. juli, 2026

Tilmeld

” I krop og sind” dækker vi alt fra Gotvedgymnastikkens rytmiske bevægelse, yogaens blide stræk og naturens invitation til at mærke skønhed, kraft og stilhed. Forestil dig at du kommer svingende, svejende, let på tå, hen over gulvet i en forrygende dans i højskolesalen. Rundt om dig bevæger dine medkursister sig med den krop som nu engang er deres. Sammen og hver for sig i et flydende, let og vidunderligt tableau. Gotvedgymnastikken er for alle. Der er ikke en rigtig krop, og man kan ikke træde forkert på dette sommerkursus. Kom og vær´ med i et åbent fællesskab, hvor vi hver dag har et tema om en kropsdel og dens funktioner, med intentionen om at sætte fri. Frisætte den stagnerede energi og skabe glæde og velvære i krop og sind. Vi skal også ud i naturen, som er så rig her på Bornholm. Vi vil både vandre, udspænde og åbne sansningen til naturens saft og kraft.

Vi skal synge, danse og ritualisere, så vi kan erfare både vildskab, natur og kultur. Jeg har 30 års erfaring med undervisning i Gotvedgymnastik, Yoga, Mindfulness, Stemmetræning, Meditation og Naturterapi. Jeg har sat bevægelse i alle slags kroppe i alle aldre og det er mig en stor glæde at formidle kroppens iboende helende potentiale, åndedrættets forbindelse til dit indre og stemmens mange muligheder.

Jeg formidler et liv i bevægelse og elsker at få mine medmennesker med på at kroppen kan så meget mere end vi måske går og tror. Formiddagstimerne bruger vi i gymnastikkens/bevægelsens tegn og når vejret tillader det mediterer vi udenfor. Efter frokost går vi ud i den omkringliggende natur eller laver udspænding/afspænding indendøre. Du skal kunne gå 6 km i varieret terrain og hvis du ikke kan det, er du velkommen til at blive hjemme på højskolen på vores turdag.

Bemærk at dette kursus ligger i forlængelse af yoga ugen med Solveig Thorborg hvis du ønsker at være på sommerhøjskole i 2 uger.

Jeg glæder mig til at møde dig
Hilsen Hanne

Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

Hanne i det grønne kopi (1)
  • Periode

    12. juli — 18. juli, 2026

  • Kursusnummer

    CA

  • Kursusprogram

    Hent kursusprogram

  • Underviser

    Hanne Salicia Herlin

  • Priser

    Dobbeltværelse u. bad (par) pr. pers. 5.300,-
    Dobbeltværelse m.bad (par) pr. pers. 5.900,-
    Enkeltværelse u. bad 5.800,-
    Hjemmeboende 4.800,-
    Dobbeltværelse u.bad (med roomie) 5.000,-

    Priserne er inklusiv tilmeldingsgebyr

  • Tilmeldingsgebyret er bindende og tilbagebetales ikke ved afbud.

    Tilmeld
Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok