Keramik eller Akvarel
T3 25. juni — 8. juli, 2023
Udsolgt (venteliste på kursus@bornholmshojskole.dk)
Keramik (15 pladser)
Udtryk dig i ler på Bornholms højskoles keramikværksted. Du kommer i dybden med materialet og teknikker i unikke rammer med professionel underviser. Du får fordybelsen i værkstedet, hvor undervisningen varierer mellem fælles undervisning og demonstrationer og individuel vejledning. Der fælles oplæg om f.eks. ideudvikling, materialekendskab, form og design, og der er daglige debatter om det, vi skaber. På kurset bliver du introduceret til de grundlæggende teknikker: Modellering, pladeteknik og drejning. Der er fokus på brugsting, form og funktionalitet, men har du lyst til det mere skulpturelle er det bestemt også en mulighed. Der er vide rammer for at tage keramikken i netop den retning som du ønsker. Der kan arbejdes i forskellige slags stentøjsler og porcelæn. Vi brænder i elektrisk ovn, og du vil også blive introduceret til raku brænding. Værkstedet er åbent døgnet rundt, og der må påregnes en materialeudgift på minimum 200-600 kr.
Simon Koefoed (simonkeramik.dk) er uddannet lærer i 2000 og keramiskformgiver fra Glas- & Keramikskolen i Nexø i 2006. Han er udøvende kunsthåndværker med eget værksted og butik på Bornholm. Simon udstiller og er tilknyttet gallerier både lokalt, nationalt og internationalt f.eks. Sverige og England. Han har siden 2006 været lærer på Bornholms Højskole.
Akvarel (15 pladser)
Der undervises en uge af hver lærer
Kom med på dette kursus i akvarelmaleriets mange muligheder og udfordringer. Uanset om du har prøvet akvarel før eller ønsker at begynde med denne teknik, vil du kunne finde inspiration og vejledning. Vi vil guide dig igennem akvarellens verden med konkrete opgaver og øvelser. Udover konkrete opgaver vil du finde tid og lysten til din egen kunstneriske og kreative udfoldelse. Vi begynder med en kort introduktion til de forskellige materialer og redskaber, samt farver og papir med hensyn til anvendelsesmuligheder og udtryk. Vi lærer forskellige teknikker at kende for at finde frem til den, der passer bedst til en selv. Vi kommer omkring farvelære, komposition, harmonier, tegning og temaer. Det er vores anliggende at hjælpe kursisterne frem til at eksperimentere med lyst, iagttage med forundring og arbejde med glæde. En del af undervisning foregår på værkstedet, i haven og ude i den bornholmske natur.
Anne Cirkola (cirkola.dk) er uddannet på et tysk kunstakademi, Burg Giebichenstein i Halle, og har været selvstændig som billedkunstner og underviser siden 1994. I sine akvareller arbejder Anne med den menneskelige krop, interiør og planternes/blomsternes verden.
Ben Woodhams (benwoodhams.com) er uddannet på bl.a. University of London og Leicester University. Hans akvareller tager udgangspunkt i af udelivet, fugle, himlen og kysten. Ben Woodhams har senest udgivet en bog ’KYST’ med akvarelbilleder af den bornholmske natur inspireret af en lang række vandreture øen rundt.
Medbring gerne:
– Akvarelkasse med mindst 6 farver af god kvalitet.
– 3 akvarelpensler i forskellig størrelse (en meget bred og flad pensel, str. 12 og str. 16), A3-akvarelpapir, både koldpresset og varmpresset papir 200 gr mindst, ca. 2 ark af hver til alle dage.
– 2 ruller malertape, blyant, viskelæder, et udvalg af akvarelblyanter.
Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.
Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

Udsolgt (venteliste på kursus@bornholmshojskole.dk)
Periode
25. juni — 8. juli, 2023
Kursusnummer
T3
-
Kursusledere
Simon Koefoed (keramik)
Anne Cirkola (akvarel)
Ben Woodhams (akvarel) -
Program
Under udarbejdelse
-
Priser
Dobbeltværelse u. bad (par) pr. pers. 7.600,-
Dobbeltværelse m.bad (par) pr. pers. 8.600,-
Enkeltværelse u. bad 8.500,-
Hjemmeboende 6.600,-
Dobbeltværelse u.bad (med roomie) 7.100,-
Priserne er inklusiv tilmeldingsgebyr.
Tilmeldingsgebyret er bindende og tilbagebetales ikke ved afbud.