Bornholm på cykel uge 31

P8 1. august — 7. august, 2021

Tilmelding

Bornholm er bakker, bølger, brosten, røgede sild og rundkirker. Bornholm er Skandinavien samlet på ét sted med store skove, hav og klipper. Bornholm har det hele, så snup cyklen og slip fantasien løs! Fra Højskolen kan vi nå alle steder ud på øen, men vi kan også deponere cyklerne ude og tage skolens bus den ene vej. Bornholm har et mere end 230 km stort netværk af smukke cykelveje at køre på.

Undervejs på cykelturene gør vi stop ved seværdigheder, hyggelige cafeer, gallerier, gårdbutikker mv. På cyklen kommer vi vidt omkring, men vi søger også for at suge den særlige bornholmske stemning til os. Det går op og ned i Bornholms kuperede terræn. Turene er normalt på 30-50 km om dagen, og vi sørger for gode pauser undervejs. Vi cykler i et tempo hvor alle kan være med. Når turene overstiger 40 km, vil der være et tilbud om hjemtransport med bus. Vi forventer dog, at du er glad for at cykle og ikke lader dig gå på af en regnbyge eller en strækning med bakker og lidt modvind.

Du kan leje en god cykel med 5-7 gear eller en el-cykel. Erfaringen er at er man ikke vant til at cykle i kuperet terræn er en elcykel at foretrække.. Du er også velkommen til at medbringe din egen cykel. Cyklen skal være i god stand og have gode dæk og gerne nye slanger. Vi anbefaler at man benytter cykelhjelm!

Medbring i øvrigt: Praktisk påklædning til cykelture i det danske sommervejr, en lille rygsæk/taske til madpakken, en drikkedunk, termokande, et krus til kaffe og evt. badetøj og håndklæde til brug ved stranden.

Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

  • Periode

    1. august — 7. august, 2021

  • Kursusnummer

    P8

  • Kursusprogram

    Hent kursusprogram

  • Kursusleder

    Niels Glahn

  • Priser

    Dobbeltværelse uden bad: 4650,-
    Dobbeltværelse med bad: 5150,-
    Enkeltværelse uden bad: 5100,-
    Hjemmeboende: 4150,-

    Alle priser inkluderer et tilmeldingsgebyr på 1000,-
    Dette betales ved tilmelding og refunderes ikke.

Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok