Akvarel

P3 11. juli — 24. juli, 2021

Udsolgt

På kurset vil der blive undervist i akvarelmaling. Vi regner med ca. 30 deltagere. De vil blive undervist af Anne Cirkola og Ben Woodhams. Kurset forgår på dansk, med mulighed for engelsk og tysk.

Anne Cirkola er uddannet på et tysk kunstakademi, Burg Giebichenstein i Halle, og har været selvstændig som billedkunstner og underviser siden 1994. Anne bor og arbejder på Bornholm, ikke langt fra Balka. I sine akvareller arbejder Anne med den menneskelige krop, interiør og planternes/blomsternes verden. Du kan se hendes arbejde under cirkola.dk.

Ben Woodhams er uddannet på bl.a. University of London og Leicester University. Ben bor og arbejder i Vestermarie på Bornholm. Hans akvareller tager udgangspunkt i af udelivet, fugle, himlen og kysten. Ben Woodhams har senest udgivet en bog ’KYST’ med akvarelbilleder af den bornholmske natur inspireret af en lang række vandreture øen rundt (benwoodhams.com).

Kom med på dette kursus i akvarelmaleriets mange muligheder og udfordringer. Uanset om du har prøvet akvarel før eller ønsker at begynde med denne teknik, vil du kunne finde inspiration og vejledning. Vi vil guide dig igennem akvarellens verden med konkrete opgaver og øvelser. Udover konkrete opgaver vil du finde tid og lysten til din egen kunstneriske og kreative udfoldelse.

Vi begynder med en kort introduktion til de forskellige materialer og redskaber, samt farver og papir med hensyn til anvendelsesmuligheder og udtryk. Vi lærer forskellige teknikker at kende for at finde frem til den, der passer bedst til en selv. Vi kommer omkring farvelære, komposition, harmonier, tegning og temaer. Det er vores anliggende at hjælpe kursisterne frem til at eksperimentere med lyst, iagttage med forundring og arbejde med glæde. En del af undervisning foregår på værkstedet, i haven og ude i den bornholmske natur.

Kursisten må gerne medbringe egne materieler. Som supplement vil der kunne erhverves et lille udvalg af yderligere materialer på skolen.
Vel mødt til et fælleskab om akvarelmaleriet midt i den bornholmske sommer!

Når din tilmelding er bekræftet, kan der grundet mange tilmeldinger gå nogle dage inden du modtager din kursusafregning.

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage.

  • Udsolgt

  • Periode

    11. juli — 24. juli, 2021

  • Kursusnummer

    P3

  • Kursusprogram

    Hent kursusprogram

  • Kursusledere

    Ben Woodhams
    Anne Cirkola

  • Priser

    Dobbeltværelse uden bad: 6950,-
    Dobbeltværelse med bad: 8000,-
    Enkeltværelse uden bad: 7900,-
    Hjemmeboende: 5950,-

    Alle priser inkluderer et tilmeldingsgebyr på 1500,-
    Dette betales ved tilmelding og refunderes ikke.

Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok