Outdoor og friluftsliv

Det eneste sted i Danmark, hvor man klatrer på rigtige klipper!

← Oversigt over alle fag

Bornholm har Danmarks bedste outdoor terræn. Ingen andre steder er du så tæt på skov, vand, klipper, højdemeter – vild natur. Bornholms Højskole ligger lige midt i det hele.

Respekt for dig selv og naturen

På outdoor lærer du at begå dig i naturen. Vi taler om regler, etik og om, hvordan man aflæser naturen, når vi færdes i den. Udstyr, påklædning, samarbejde og ansvarlig adfærd er væsentlige faktorer, hvis man skal overnatte under åben himmel eller sejle i kajak langs den bornholmske skærgårdskyst. Derfor får du også uddannelse i førstehjælp, livredning og orientering.

Få nye færdigheder

Du lærer de basale teknikker i klippeklatring, rappelling, mountainbike, havkajak, og trailløb, og hvis du har lyst, kan du certificere dig inden for bl.a. klatring og havkajak.

Du stifter bekendtskab med naturfitness, hvor naturen bliver dit træningsunderlag og dit redskab. Vi taler om fysiologi og træningsmetoder, og om hvordan man tilegner sig viden på en anden måde, når undervisningen er flyttet udenfor.

Outdoor og friluftsliv smelter sammen

Outdoor eller friluftsliv? På Bornholms Højskole smelter de to begreber sammen, når du fx tager på sheltertur og bruger mountainbikes, kajak og klatrereb som transportmidler. Faget flyder også sammen med gastronomi, når du lærer at bruge naturens friske råvarer i din mad og tilberede dem over bål.

Hvis du vil supplere outdoor med andre fag, er naturfag, fotografi og knivværksted oplagte muligheder.

OBS!

Vi tilbyder også et outdoor ugekursus i 2018:

Bornholm på mountainbike

Underviser(e)

Det kommer du til at arbejde med

Klippeklatring og rappelling

Havkajak

Dykning

Mountainbike

Tur- og ruteplanlægning

Orientering (kort, kompas, gps)

Natursyn og -etik

Sikkerhed (førstehjælp, livredning, sikring)

Fysiologi og træningslære

Udgifter

Leje af mountainbike er kr. 50,- per uge i de uger, du har faget.

Hvor lang tid?

Om efteråret er Outdoor et A-fag i første halvdel af dit højskoleophold. I anden halvdel bliver det et B-fag.
Om foråret er det omvendt.

Lokalitet

Naturen og outdoor-lokalet

Pitstop fra studierne

Mange studerende vælger at standse op og søge orlov. Har du brug for at kvalificere dit studievalg eller bare tage et pusterum fra fremdriftreform og et presset studiemiljø? Har du brug for at tilføje en praktisk dimension til dit studium? Bornholms Højskole er med sin natur og kreative fag et sted med mulighed for fordybelse.Vi giver studerende på videregående uddannelser op til 30% reduktion på ugeprisen inkl. materialeudgifter.

Priser (lange kurser)

Priserne er for skoleåret 2018/19

 

Forår of efterår 2019

Fra 12 – 24 uger: 1.450 kr. / uge.
Under 12 uger: 2.250 kr. / uge.

 

Ugeprisen dækker:

  • – Skolepenge
  • – Busture rundt på Bornholm og indgange på museer

Materiale-, energiudgifter og specielt udstyr på 50 kr. pr. uge i fagene outdoor, glas, keramik, smykkekunst, billedkunst, gastronomi og fotografi kommer oven i ugeprisen. Normalt kr. 100,-/uge. Skolepenge inkl. forbrug i de nævnte fag betaler du ratevis forud til forfald den 1. i hver måned. 

I foråret 2019 skal du desuden skal du regne med udgifter til en studietur i uge 17 på ca. 3.500 kr.

 

Tilmeldingsgebyr
Ved tilmelding betales et gebyr på 1.000 kr.

 

Afbrudt højskoleophold
Vælger du at afbryde dit højskoleophold før tid, skal opsigelsen ske skriftligt med en måneds varsel til den 1. i måneden.

Tilskud fra din kommune

Nogle kommuner giver tilskud til et højskoleophold. Undersøg eventuelt hvilke muligheder der er for tilskud i din kommune og læs mere om de forskellige muligheder på Borger.dk eller på Højskolernes hjemmeside.

A, B, C, og D-fag. Er du forvirret?

A-fag er linjefag, dvs. keramik, billedkunst, gastronomi, outdoor, glas og smykkekunst. B-fag og C-fag fungerer som supplerende fag til linjefagene, men du vælger selv om du vil supplere dit linjefag med noget der ligner, eller om du vil dykke ned i noget helt andet. B-fag har flere timer end C-fag, og D-fag har færrest timer. De fleste D-fag er tænke- og samtalefag.

Indkvartering (lange ophold)

Du bor sammen med andre elever i huse eller på værelser, hvor I deler bad og toilet.
Dyner forefindes, men du skal selv medbringe linned og håndklæder.

Leje af linned og håndklæder koster 400 kr.

Sådan bor du

Skolen råder over 41 enkeltværelser og 26 dobbeltværelser, heraf 11 dobbeltværelser med eget bad/toilet. Når du ankommer til højskolen, får du anvist dit værelse, og du får et opdateret dag-tildag program. På værelset ligger linned og håndklæder.

 

En informationsmappe på bordet rummer alle væsentlige informationer om skolen. Her kan du se billeder af højskolen og værelserne og her en oversigt over skolens forskellige bygninger.

Transport til højskolen

Rejsetiden mellem København og Bornholms Højskole er mellem 2 og 3,5 timer afhængigt af om du tager fly, bil eller tog/bus.

 

HUSK: Rejser du gennem Sverige skal du altid have gyldig legitimation i for af kørekort eller pas.

 

Fly

DAT (Danish Airtransport) er blevet et hurtigt og konkurrencedygtigt alternativ til bus eller egen bil. DAT flyver mange gange dagligt til/fra Kastrup. I sommerhalvåret er der desuden fly mellem Rønne og Billund, Karup og Aalborg.

Hvis du rejser med fly kan du bestille en flytaxi til og fra højskolen.

 

Bus og tog

Fra København er det muligt at tage bus eller tog til Ystad og stige på færgen til Rønne. Læs mere på bornholmslinjen.dk hhv. bornholmerbussen.dk. Ønsker du at følge med bus ind på færgen, skal du vælge rute700. Her kan du også medbringe cykel.

Elever på lange ophold bliver afhentet ved færgeterminalen i Rønne eller i Aakirkeby i forbindelse med bestemte afgange.

Se også transportmulighederne til og fra Bornholms Højskole på Rejseplanen eller på bat.dk.

 

Bil

Bornholmslinjens færger sejler mellen Ystad og Rønne og har i sommerperioden mange daglige afgange. Der er en enkelt afgang mellem Køge og Rønne hver dag.

 

Medbringe egen cykel

Du kan – hvis du kommer i egen bil, med bus eller tog – medbringe din egen cykel til Bornholm. Tjek med DSB eller route700. På mountainbike og cykelkurser sørger vi for leje af cykler. Pris fremgår af tilmeldingsblanketten.

Udstyr til outdoor

Højskolen stiller basisudstyr til de enkelte sportsgrene og aktiviteter til rådighed. Dog skal du leje en mountainbike. Det koster kr. 50,- uge. Du kan låne en sovepose og et liggeunderlag, hvis du skal overnatte i naturen. Mod et depositum på 500 kr kan du også låne cykeltøj, udendørstøj og rygsæk med rygskjold til mountainbike, hvis du ikke selv har udstyret. Men det er klogt at medbringe dit eget tøj og sko til løb og vandring. Husk også termoundertøj.

Udstyr til fagene

Højskolen har basisudstyr til alle fag inklusive outdoor. Husk dog at tage et sæt allround træningstøj og et par løbesko med. Hvis du ønsker at medbringe dit eget fotoudstyr, dit klatreudstyr, din mountainbike eller din lydoptager, er du meget velkommen til gøre det. Skolen råder over elevcomputere med design-, lyd- og billedredigeringsprogrammer, men det er en god ide at medbringe din egen computer til andre typer opgaver.

Mentorordning

Er du mellem 17½ – 25 år og uden ungdomsuddannelse? Så har  du mulighed for at deltage i et afklarende og udviklende højskoleforløb, som kan give dig mod og overskud til at komme i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det kræver at du laver en uddannelsesplan i samarbejde med din UU-vejleder.

Du bliver optaget på højskolen som mentor-elev. Det betyder, at du ved kursusstart får en mentor, som vil følge dig og hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal i gang med efter dit højskoleophold. Bornholms Højskole har tre uddannede mentorer, Lene Degett, Anne Mette Hjortshøj og Aksel Sonne.

Du og din mentor udarbejder indenfor de første 14 dage en skriftlig aftale om, hvordan mentorordningen skal fungere i praksis. Den skal bl.a. tage udgangspunkt i din udddannelsesplan.  Aftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvor ofte I skal mødes og hvordan I følger op på dine målsætninger. Den skal også beskrive, hvad I særligt ønsker at fokusere på, når I mødes. Skal det handle om det faglige eller det sociale? Er der noget, du har brug for særlig støtte til?

I mødes ca. en time 14. dag, hvor I taler om hvordan det går på højskolen og hvordan det går med afklaring om videre uddannelse.

Mentorforløbet afsluttes med en samtale med din UU-vejleder om det videre forløb efter højskolen.