Keramik

A 7,5 timer — Kunsthåndværk

Tilmeld

I KERAMIK bliver du taget i hånden og undervist i mange forskellige teknikker, så du kan lave næsten, hvad det skal være. Du får et godt kendskab til leret som materiale, dels gennem erfaringer fra det praktiske arbejde, men også via teoretisk materialelære. På Bornholm kan man grave forskellige slags ler mange steder. Det har mennesket udnyttet, derfor er øen kendt for sit stærke miljø inden for keramisk produktion historisk set kunsthåndværk i dag. ”Danmarks designskole for glas og keramik”, som ligger i Nexø, har en stor betydning, for at der i dag er en kæmpe mangfoldighed af nye keramiker på øen. Derfor vil der også være ekskursioner ud på øen f.eks. for at besøge lerlokaliteter og professionelle keramikere.

Keramik er for begyndere og øvede
Der tages udgangspunkt i de basale teknikker, så du kan sagtens nå langt, selvom du aldrig har lavet keramik før, ligesom du kan tage udgangspunkt i dit niveau, hvis du har arbejdet med ler før.

Vi har et veludstyret værksted med 8 elektriske drejeskiver af bedste kvalitet, samt 4 elektriske ovne, lige fra den lille prøveovn til den store kammerovn. Dertil kommer en udendørs brændefyret ovn og raku ovn. Vi bruger udelukkende stentøjsler og til tider porcelæn, der bliver brændt til 1270 grader. Der er både lyse og mørke lerarter i forskellige grovheder. Vi råder over en stor variation af forskellige glasurer. Selvom det primære fokus i undervisningen er på formgivning, er der også mulighed for at eksperimentere med at udvikle nye glasurer, selvom det nemt kan blive meget tidskrævende.

Energiudgifter
På Keramik skal du betale en ekstra energiudgift. Det dækker brugen af de ovne vi arbejder med på værkstederne.

Hverdagen i keramik
I det daglige, varierer undervisningen mellem fælles undervisning og demonstrationer og individuel vejledning. Der er fælles oplæg om f.eks. ideudvikling, materialekendskab, form og design, keramikhistorie og evalueringer af det vi skaber.

KERAMIK ER FOR DIG, DER VIL VÆRE SKABENDE i et af de mest alsidige materialer, der findes. Det er for dig, der længes efter at formgive med dine hænder direkte på leret og som ønsker at dygtiggøre dig teknisk og fagligt inden for det keramiske felt. Faget er også for dig, der er nysgerrig på at arbejde med form, design og udtryk i det tredimensionelle rum.

Det siger eleverne
”Keramik har været så fedt! Et fag hvor man virkelig kan udfolde alle sine kreative evner. Det er krævende, men super sjovt.”
Matilde, 21 år

“Jeg har hygget mig enormt meget i keramik værkstedet både i undervisningen og i fritiden! Det er dejligt afslappende at sidde med det bløde ler i hænderne og samtidig skabe noget, man kan bruge. Og skønt at se hvor meget bedre jeg er blevet i løbet af forløbet! Hvis ikke man har masser af tålmodighed på forhånd, så bliver man tvunget til at få det i keramik.”
Cecilie, 26 år

Lærer: Simon Kofoed 

Husk at tjekke din "spam/uønsket post" hvis du ikke har fået svar fra os inden for et par dage efter tilmelding.

bornholm-keramik-02
  • Det kommer du til at arbejde med

    Bearbejdningsteknikker
    Fremstilling af glasurer
    Materialeundersøgelse
    Drejning
    Modellering
    Brænding, blandt andet i træfyret ovn

  • Tilmeld
Ved at besøge bornholmshojskole.dk accepterer du brug af cookies Ok