Højskoleforum

Livsglæde, iderigdom, begivenheder - skab noget nyt sammen.

← Oversigt over alle fag

Højskoleforum er ikke et fag, men en samværsform, som sikrer at højskolen er et dynamisk sted fyldt med engagement, samtale og udvidende indslag. Forummet er elevstyret og tværfagligt og det er her, du og dine medelever kan udtænke og udføre vilde planer, og arbejde med emner og problemstillinger, I synes er vigtige.

Du designer selv indhold og form

Højskoleforum er et demokratisk drevet forum, hvor I tager ansvar for indholdet i en time, en temadag eller et offentligt møde på skolen. Du får erfaringer inden for projektudvikling, eventplanlægning og projektstyring. I lærer af hinanden og får selvfølgelig råd og vejledning, når det behøves.

Højskolefag kan være en eftermiddag ud af huset, det kan være en diskussion med eller uden indbudte gæster (som I inviterer). Det er kun jer selv, som sætter grænserne.

Temaweekender med workshops eller inspirationsture

Du kan også vælge at bruge Højskoleforum til at forberede en temaweekend. Der er temaweekend ca. hver fjerde weekend, fra fredag eftermiddag til lørdag aften, hvor der er partytime.

I temaweekenden beslutter eleverne selv indhold og form. Det kan være et projekt på tværs af værkstederne, projekter i små grupper eller noget helt andet. Det kan foregå på skolen eller ud af huset, fx på overlevelsestur eller ekskursion uden for øen for at få ny inspiration. Måske inviterer I en kunstner, en aktivist, en journalist et band eller en danser til at lave en workshop med jer. Eller I laver en festival. Mulighederne er uendelige.

Underviser(e)

nn

Det kommer du til at arbejde med

Demokratisk dannelse

Tværfaglighed

Kollektive processer

Projektplanlægning og -styring

Event

Hvor lang tid?

Højskolefag ligger altid fredag eftermiddag. Er vi på skolen, skal alle deltage i i første del af faget. Hvis man har lyst, kan man arbejde videre efter den fælles del. Når højskolefag bliver til temaweekend ca. hver fjerde weekend, er der mødepligt for alle.

Lokalitet

Afhænger af emne, event og mødeform

Studieforberedelse

Hvis du overvejer at søge ind på en videregående uddannelse indenfor glas, keramik, smykker, design, fotografi eller billedkunst, hjælper vi dig med afklaring og prøveforberedende arbejde. Vi har tilrettelagt undervisningen, så der bliver tid til at arbejde med portfolio og ansøgning, og vi har samarbejde med Designskolen i Nexø og København og også med Riksglasskolan i Sverige.

Pitstop fra studierne

Mange studerende vælger at standse op og søge orlov. Har du brug for at kvalificere dit studievalg eller bare tage et pusterum fra fremdriftreform og et presset studiemiljø? Har du brug for at tilføje en praktisk dimension til dit studium? Bornholms Højskole er med sin natur og kreative fag et sted med mulighed for fordybelse.Vi giver studerende på videregående uddannelser op til 30% reduktion på ugeprisen inkl. materialeudgifter.

Priser (lange kurser)

Priserne er for skoleåret 2018/19

 

Forår of efterår 2019

Fra 12 – 24 uger: 1.450 kr. / uge.
Under 12 uger: 2.250 kr. / uge.

 

Ugeprisen dækker:

  • – Skolepenge
  • – Busture rundt på Bornholm og indgange på museer

Materiale-, energiudgifter og specielt udstyr på 50 kr. pr. uge i fagene outdoor, glas, keramik, smykkekunst, billedkunst, gastronomi og fotografi kommer oven i ugeprisen. Normalt kr. 100,-/uge. Skolepenge inkl. forbrug i de nævnte fag betaler du ratevis forud til forfald den 1. i hver måned. 

I foråret 2019 skal du desuden skal du regne med udgifter til en studietur i uge 17 på ca. 3.500 kr.

 

Tilmeldingsgebyr
Ved tilmelding betales et gebyr på 1.000 kr.

 

Afbrudt højskoleophold
Vælger du at afbryde dit højskoleophold før tid, skal opsigelsen ske skriftligt med en måneds varsel til den 1. i måneden.

Tilskud fra din kommune

Nogle kommuner giver tilskud til et højskoleophold. Undersøg eventuelt hvilke muligheder der er for tilskud i din kommune og læs mere om de forskellige muligheder på Borger.dk eller på Højskolernes hjemmeside.

A, B, C, og D-fag. Er du forvirret?

A-fag er linjefag, dvs. keramik, billedkunst, gastronomi, outdoor, glas og smykkekunst. B-fag og C-fag fungerer som supplerende fag til linjefagene, men du vælger selv om du vil supplere dit linjefag med noget der ligner, eller om du vil dykke ned i noget helt andet. B-fag har flere timer end C-fag, og D-fag har færrest timer. De fleste D-fag er tænke- og samtalefag.

Indkvartering (lange ophold)

Du bor sammen med andre elever i huse eller på værelser, hvor I deler bad og toilet.
Dyner forefindes, men du skal selv medbringe linned og håndklæder.

Leje af linned og håndklæder koster 400 kr.

Sådan bor du

Skolen råder over 41 enkeltværelser og 26 dobbeltværelser, heraf 11 dobbeltværelser med eget bad/toilet. Når du ankommer til højskolen, får du anvist dit værelse, og du får et opdateret dag-tildag program. På værelset ligger linned og håndklæder.

 

En informationsmappe på bordet rummer alle væsentlige informationer om skolen. Her kan du se billeder af højskolen og værelserne og her en oversigt over skolens forskellige bygninger.

Bæredygtighed

Bæredygtighed  handler om at være bevidste om, hvor miljøbelastende vore adfærd er, hvad vi spiser, energiforbrug,  transport, rengøringsvaner /–midler og meget mere. Bornholms Højskole har en erklæret målsætning om seneste i 2022 at være så tæt på 100% bæredygtig som mulig. Og vi er godt på vej.

Bornholms Højskole etablerede allerede i 1984 et stort solcelleanlæg til opvarmning af vand.

Velsmag og økologi

Bornholm er blevet gastronomiens ø med anmelderroste restauranter. Her opdrættes frilandsgrise på små lokale landbrug; får og køer afgræsser øens vilde natur og lever et godt og frit dyreliv. Særlige specialiteter som f.eks. havtorn finder vej til øens egne bryggerier eller indgår i både mad og plejeprodukter. Øens mange mikro-ismejerier er blevet tilløbsstykker. Svampe og vilde urter samles i skove og plantager og indgår i New Nordic bølgen. Lokal lakrids, chokolade, bolcher og tyggegummi er nogle af de mange tiltag, som entusiastiske iværksættere har lanceret de senere år.

 

I køkkenet på Bornholms Højskole fokuserer vi på at skabe velsmag i alle vores måltider med udgangspunkt i friske kvalitetsråvarer. Vi anvender minimum 60% økologiske råvarer og handler lokalt i videst muligt omfang. I køkkenet laver vi mest muligt med egne hænder. Alt fra selv at syrne yoghurt til hjemmelavede rullepølser, marmelader og syltevarer ligesom vi naturligvis bager alt vores brød selv. Alle drikkevarer er økologiske og udvalgt fra små kvalitetsproducenter.

Rejser

Højskoler og udsyn hænger sammen.

På Bornholms Højskole kombinerer vi din længsel efter ro og fordybelse med din udlængsel og trang til at opsøge ny inspiration.

forårskurset 2019 kommer du med på en fagligt orienteret rejse i uge 17. Forberedelse til rejsen indgår i undervisningen på linjefagene og holder en temaweekend som optakt til turen.

På rejsen besøger vi lokale kunstnere, virksomheder og institutioner, som kan udvide vores viden og inspirere til videre arbejde på højskolen.

Prisen for en uges rejse bliver ca. 3500 kr.

I efteråret 2019 tager vi på faglige en- eller to-dages inspirationsture med besøg på relevante virksomheder, museer og uddannelsesinstitutioner eller hos kunstnere/håndværkere i Danmark eller Sverige. Ture på Bornholm er inkluderet i elevprisen. Der bliver en eller to ture udenfor øen, og de koster ca. 350 kr. pr rejsedag inklusive transport og de fleste måltider.

Mentorordning

Er du mellem 17½ – 25 år og uden ungdomsuddannelse? Så har  du mulighed for at deltage i et afklarende og udviklende højskoleforløb, som kan give dig mod og overskud til at komme i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Det kræver at du laver en uddannelsesplan i samarbejde med din UU-vejleder.

Du bliver optaget på højskolen som mentor-elev. Det betyder, at du ved kursusstart får en mentor, som vil følge dig og hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal i gang med efter dit højskoleophold. Bornholms Højskole har tre uddannede mentorer, Lene Degett, Anne Mette Hjortshøj og Aksel Sonne.

Du og din mentor udarbejder indenfor de første 14 dage en skriftlig aftale om, hvordan mentorordningen skal fungere i praksis. Den skal bl.a. tage udgangspunkt i din udddannelsesplan.  Aftalen skal indeholde en beskrivelse af, hvor ofte I skal mødes og hvordan I følger op på dine målsætninger. Den skal også beskrive, hvad I særligt ønsker at fokusere på, når I mødes. Skal det handle om det faglige eller det sociale? Er der noget, du har brug for særlig støtte til?

I mødes ca. en time 14. dag, hvor I taler om hvordan det går på højskolen og hvordan det går med afklaring om videre uddannelse.

Mentorforløbet afsluttes med en samtale med din UU-vejleder om det videre forløb efter højskolen.