Forfattersamtale med Anna Juul
Onsdag | 4. december | 19:30
Oplev satiriker og forfatter Anna Juul til en samtale om hendes forfatterskab, instagramduelighed og satiriske blik på hvordan vi gebærder os.
Efter at have lagt forfatterpseudonymet Veronika Katinka på hylden, er Anna Juul de seneste år sprunget ud, som en forfatter med et skarpt og satirisk blik på vores omgangsformer.
Anna Juul er uddannet manuskriptforfatter og var medforfatter på radiosatireprogrammet “Den korte radioavis” på det hedengangne Radio24syv.
Anna Juul debuterede med romanen “Penge og Bacon” i 2022. Året efter fulgte “Superskurk” og i efteråret udkom en samtaleromanen “Traumebingo” skrevet af Anna Juul og Kristoffer Lind.
Arrangementet koster 60,- og tilmelding er ikke nødvendingt.