Cirkulær tekstil workshop (Udsolgt)
Mange opdager hvor fedt det er at kunne reparere fremfor at kassere ynglingstrøjen, der er på retur eller bare har svært ved at se mulighederne i et smukt stykke stof, man lige har liggende. For hvad kan det blive til?
Nogle gange kan der være brug for lidt inspiration og syteknisk hjælp og en upcycling workshop kan derfor være en gylden mulighed for at få åbnet op for egne idéer.
Upcycling af tøj handler om at forvandle gammelt til nyt i klædeskabet, skabe unikke kreationer med højere værdi, fremfor blot at sende det videre. Spræt tøjet fra hinanden og oplev deres komponenter som materiale eller opdater det med et lækkert broderi!
I denne workshop vil der være symaskiner til rådighed, men du er også velkommen til at medbringe din egen. Vi har et lille lager af genbrugsstof og -tøj, som du kan supplere dine egne medbragte tekstiler med.
Underviser er tekstildesigner og højskolelærer Iben Birch Bech, der guider og inspirerer fra start til slut.